YAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAY!
Vi har nok ikke sovet i en måned af spænding! IIIINNDDFLYTNING!
Dagen startede (næsten gudskelov) meget tidligt med at Lars tog til Pelican Storage, hvor hans ejendele har været forvist til i næsten fire måneder, mens vi ventede og ventede på at kunne overtage lejligheden.
Herefter gik to simultane flytninger igang:

Rødt hold: På Skyttegade 6 på Nørrebro bestod holdet af Signe, Fie og flyttefolkene Michael og Henrik.
Blåt hold: Lars. Og desværre ret længe bestod holdet kun af Lars, for de gode flyttefolk lod vente på sig. Grrr.
Hvorom alting er: Flytning: Da alle mand var dukket op og kommet godt igang tog Signe og Lars til Valby og modtag formelt overtagelsen af lejligheden. Indsæt gigantisk YAY.

Kort efter kom den første flyttebil (fra Skyttegade) og det store flyttecirkus kunne begynde. Der er nemlig 50 lejligheder i bygningen – og kun en elevator. Kaos var uundgåeligt.
Men på mystisk vis gik det faktisk rigtig fint. Vi fik relativt hurtigt tømt den første flyttebil. Anden bil ankom, og alle mand hjalp til med at få de eeeenoooorme mængder kasser med Lars bøger op. Der opstod almindelig trafikkaos ved elevatoren, hvilket helt sikkert var den største årsag til forsinkelse på dagen. Men op kom det hele. Åh, den følelse af at lukke døren efter sidste flyttemand – og så bare være her!
Kloken var vel 14:30 eller deromkring. og vi var selvfølgelig fuldstændig smadret af at slæbe, bære og løfte alle vores ejendele. Fie havde taget sandwiches med, så vi lige kunne tanke op og kigge lidt ud over imperiet. Men fem minutter efter kunne vi ikke vente længere – udpakning – YAY!
Resten af dagen gik med det i starten lidt uoverkommelige projekt: Få en fantasilion kasser og møbler og dimser til at ligne et hjem.



Vi startede med et skrivebord. Det kan lyde som et mærkeligt sted at starte med at pakke ud. Men vi havde brug for at få de to skriveborde op at stå, for at vi kunne placere de bogreoler, der udgør væggen til kontoret. Derefter blev der samlet billyreoler – og meget andet godt, der fik opbevaringen til at fungere.
Langsomt men sikkert dukkede den hyggeligste lejlighed ud af papkasserne. Lejligheden var som udsigten – guld for enden af regnbuen!
